Naturens ressourcer
Åmosen var i begyndelsen af 1900-tallet et landbrugsområde, men
også et godt sted at grave tørv. I tiden omkring 2. verdenskrig
blev tørven Åmosens allervigtigste ressource. Store
industrivirksomheder fra København, bl.a. Carlsberg, gik sammen i
selskabet I/S Åmosen om at opkøbe
jord i Åmosen for at grave tørv og sikre brændstof til
produktionen.
450 millioner tons tørv
Under krigen var det for danskerne især vigtigt at sikre
forsyningen af brændsel fra Danmark, da man ikke kunne importere
brændsel fra udlandet. Der var brug for meget store mængder tørv
til at holde markedet i gang. I/S Åmosen, der var en af de største
tørvegravningsvirksomheder i området, fik i løbet af 10 år gravet
over 450 millioner tons tørv i Åmosen.
Væk med vandet
For at undgå oversvømmelser af landbrugsjorden og gøre
tørvegravningen nemmere, udgravede man allerede i 1930erne Åmose å,
så den blev rettet ud og gravet dybere for at kunne rumme mere vand
. Efterhånden som tørvegravningen blev intensiveret, og mere og
mere tørvejord forsvandt fra området, blev der igen problemer med
oversvømmelser og stigende vandstand. Derfor udførte man i 50erne
og 60erne endnu en regulering af åen, som skulle sænke vandstanden
med 2 meter, så oversvømmelserne kunne begrænses.
Penge i tørven
Hvis sommeren ikke var for våd og regnfuld, blev tørven en god
kvalitet. Der var penge at tjene ved at grave og sælge tørv. Det
var hårdt arbejde at være tørvegraver, men ugelønnen var god. Da
Bent Frederiksen i sommeren 1940 som 15-årig arbejdede i Åmosen,
kunne han tjene op til 160 kr. om ugen. Til sammenligning tjente
hans far, som boede i København, 90 kr. Faderens løn skulle også
forsørge moderen og 3 andre søskende. Du kan høre Bent fortælle
mere om tørvegravningen under "Kilder".
