Moseguiden

MoseGuiden er din følgesvend på åmose.dk. Bag navnet gemmer sig den kiksede stand-up-komiker Søren Nielsen, der forsøger at lave sjov med Åmosen. Desværre ved MoseGuiden bare ikke ret meget om Åmosen, og derfor falder hans pointer tit til jorden!

MoseGuidens dumme spørgsmål og kiksede jokes giver dig et pusterum fra det seriøse indhold på siden. Nogle af de ting, han undrer sig over eller laver sjov med, synes du sikkert også er mærkelige. Måske gør de dig nysgerrig efter at finde ud af de sande historier om Åmosen? På den måde håber vi, at MoseGuiden kan inspirere dig til at gå på opdagelse i billeder og tekster her på siden.

Bliver du træt af MoseGuiden, kan du slukke for ham i øverste højre hjørne af skærmen.